Mød teamet

Dennis og Rico er stifterne af Reel Recovery. Læs om deres erfaringer herunder
Kontakt os for dialog

Mød teamet bag Reel Recovery

Dennis og Rico er stifterne af Reel Recovery. Læs om deres erfaringer herunder

Dennis Ejler

Partner & Recovery-specialist

Dennis Ejler er 38 år og lever lige præcis det liv han ønsker. Han arbejder fuldtid med udsatte unge på et ungeherberg, har 2 dejlige børn og en skøn kone. Livet har lært ham at sætte pris på de små ting i livet samt værdien i at være sig selv, med alt hvad det indebærer.

Erfaringsgrundlag:

Dennis har i mange år levet et liv med psykiske udfordringer, afhængighed og kriminalitet hvilket har resulteret i utallige indlæggelser i psykiatrien, døgnbehandlinger og afsoning i fængsler samt i retspsykiatrien.

Vokset op med en far som var voldelig og havde diverse afhængighedsproblematikker, samt en mor der havde svært ved tage ansvar for den situation vores familie befandt sig i. Efter en turbulent tid med ophold udenfor hjemmet, udviklede han et intenst og ødelæggende forhold til stoffer, hvilket var startskuddet til ovennævnte karriere i et system hvis kasser var svære at passe ind i.
En 12 år lang karriere som ” dobbelt-diagnosticeret patient” og ”kriminel”. De sidste 14 år har været en lang recovery proces med både opture og nedture men vigtigst af alt empowerment og meningsfuldhed.

Karrierevejen:

De sidste 10 år har han arbejdet med socialt udsatte indenfor misbrug og Psykiatri. Har specialiseret sig at konvertere de levede erfaringer til reelle arbejdskompetencer i alle sammenhænge. Han er udover at være en erfaren og dygtig recovery-mentor også konsulent, foredrags- og oplægsholder samt underviser og forskningsmedarbejder. Han har været med til at udvikle og undervise i recovery i regionh.

Spidskompetencerne:

Individuelle samtaleforløb: Ud fra en recovery-orienteret tilgang, hvor det altid er relationen der er det bærende. Det at mødes i en ligeværdig relation, skaber et rum hvor paraderne kan sænkes og som er trygt at være i. Dennis arbejder ud fra et helheds orienteret perspektiv med fokus på at afdække muligheder fremfor begrænsninger.

Foredrags- og oplægsholder: Dennis er en erfaren foredrags- og oplægsholder, som altid lægger vægt på at tilpasse disse til netop det som I står og mangler. Det er autentisk og altid med rod i hans egne levede erfaringer samt recovery-understøttende redskaber som CHIME. Som alt sammen er koblet op på recovery-teorien.

Konsulentfunktion: Dennis har bidraget som konsulent til flere udviklings og undervisnings tiltag både regionalt, kommunalt og i privat regi. Både som patientrepræsentant for at bidrage med et indefra-perspektiv i debatten omkring dobbelt diagnose problematikken, men har også deltaget i udviklingen af RHP’s nye behandlingsplan på dette område. Han har også konsulteret flere private virksomheder ift. borgeres afhængighedsproblematikker og adfærden som dette kan medføre – for at give både borger og virksomheden en bredere forståelse for og viden omkring hvordan man kan bryde denne onde cirkel.

Forskningsmedarbejder: Fra år 2023 startede Dennis med at arbejde i et par forskningsprojekter i RHP. “New perspectives on mental health: rethinking the biopsychosocial model” som der vandt årets forskningspris i RHP for bl.a. bedste brugerinddragelse. Og ODDS-projektet, der arbejder på at kortlægge de systemiske ændringer som den nye organisering af dobbeltdiagnose behandlingen i DK vil medføre.

Kontakt Dennis direkte her:

Email: Dennis@reelrecovery.dk

Telefon: 2272 9401

 

 

Rico Rasmussen

Partner & Recovery-specialist

Rico er 34 år, og lever det han selv betegner som det allemest meningsfulde liv. Han arbejder fuldtid i psykiatrien, har 2 vidunderlige unger og har særligt lært at ingen udvikling kan finde sted uden det sociale aspekt i ens liv. Mennesker har brug for andre mennesker.

Erfaringsgrundlag:

30+ års levede erfaringer med psykisk sygdom og afhængighed i forskellige grader og former – men også fra forskellige relationelle positioner.

Vokset op med en dengang alkoholiseret far der kæmpede med svære depressioner. Rico udviklede selv et destruktivt kærlighedsforhold til alkohol, da hans psyke bukkede under som teenager. Det blev startskuddet ud i en 10-årig karriere, som transformerede ham til den klassiske “dobbelt-diagnosticerede svingdørspatient” der ikke passede ind i nogen af systemets respektive kasser. De sidste 15 år har han været på sin helt egen recovery rejse, mens han har skullet opleve sin allernærmeste familie falde hen i sygdom & afhængighed. En rejse der har lært ham, hvor meget identitet, håb, forbundethed & empowerment egentligt betyder.

Karrierevejen:

De sidste 8 år har han haft en prominemt karriere indenfor psykiatrien & socialpsykiatrien. Her har han specialiseret sig i at konvertere sine egne levede erfaringer til en shweizerkniv. Betydende at han er en særligt rutineret recovery-mentor, koordinator, konsulent, foredragsholder, underviser og forskningsmedarbejder. Han var med til at etablere peerstøtte funktionen i Region Sjælland og er nu ansat til at understøtte den organisatoriske implementering og fastholdelse af denne faggruppe på Psykiatrisk Center Ballerup.

Spidskompetencerne:

Individuelle samtaleforløb:  Ud fra en recovery-orienteret tilgang, tilstræber han altid at skabe så ligestillet relation som muligt. Modtageren skal altid være det centrale og anerkendes som eksperten i sit eget liv. Hans egen position er udelukkende som en sparringspartner omkring de udfordringer man kan stå overfor. Rico arbejder udfra et helhedsorienteret perspektiv, med en insisteren på at fokusere på ressourcer & handlemuligheder hos modtageren fremfor et deficit – fokus.

Foredrags- og oplægsholder: Rico er særligt erfaren i at udbyde livshistoriefortællinger, hvor han vægter autenticitet, nærvær, ydmyghed og respekt. Alle oplæg bliver skræddersyet til kundens egne behov, tager afsæt i hans egne erfaringer og understøtter dette igennem recovery-teorien samt recovery-understøttende redskaber som CHIME-modellen.

Konsulentfunktion: På det nationale plan, har Rico bidraget til udviklingen af flere forskellige behandlingsmæssige tiltag, som lanceringen af den koordinerende indsatsplan i Region Sjælland og den nye dobbelt diagnose behandling i Region Hovedstadens Psykiatri.

Forskningsmedarbejder: Fra år 2023 startede Rico med at arbejde i et par forskningsprojekter i RHP. “New perspectives on mental health: rethinking the biopsychosocial model” som der vandt årets forskningspris i RHP for bl.a. bedste brugerinddragelse. Og ODDS-projektet, der arbejder på at kortlægge de systemiske ændringer som den nye organisering af dobbeltdiagnose behandlingen i DK vil medføre.

Offentlige rolle: Rico har haft en særlig rolle i danske medier igennem årene, for at bryde med stigmatiseringen omkring de her problemstillinger. Samvirke, Helbredsprofilen.dk, SIND-magasinet, Psykiatrifonden & Glorias månedsmagasin, Region Hovedstadens Psykiatriguide er nogle af dem han har arbejdet med gennem årene. Han har primært bidraget med sine indefra-perspektiver som patient for at nuancere forståelsen af de udfordringer man står overfor med “dobbelt diagnose” og de mange katastrofale følgevirkninger.

Implementering & udviklingsrolle: Grundet hans særlige indblik i den danske peerstøtte funktion, har han gennem mange år haft som opgave at understøtte den organisatoriske implementering af funktioner, i alle niveauer og været med til at videreudvikle funktionen. Det har givet ham særlige kompetencer indenfor reel brugerinddragelse i sundhedsvæsenet, som han supplerer op med en masterclass fra VIBIS

Kontakt Rico direkte her:

Email: rico@reelrecovery.dk

Telefon: 5048 0916